Roman Polanski: Hun var for fristende
Hun siger ikke direkte, at han voldtog hende.
Men den engelske skuespiller Charlotte Lewis melder sig nu også til de, der anklager Roman Polanski.
Hun siger, at han tvang hende til sex kort efter hendes 16 års fødselsdag.
Den 76-årige instruktør sidder i husarrest i Schweiz og venter på at få at vide, om han skal udleveres til USA, hvor man vil retsforfølge ham for at have haft sex med en 13-årig pige i 1977.
Læs også: Roman Polanski: Udleveres til USA
- Jeg er også et af Roman Polanskis ofre. Han udnyttede mig seksuelt på den værst mulige måde, da jeg kun var 16 år gammel, sagde den nu 42-årige britiske skuespiller, da hun sammen med sin advokat havde indkaldt til pressemøde i Hollywood.
Hun havde sex med Polanski for næsten 30 år siden i 1982, og selvom hun ikke går direkte i detaljer med, hvad "værst mulige måde" dækker over, så står hun frem, fordi hendes oplevelser og udtalelser bør tages i betragtning i den anden sag.
- Det eneste, jeg ønsker, er, at retfærdigheden skal ske fyldest, sagde hun.
Selvom hun nu fortæller, at Polanski har forgrebet sig på hende sexuelt, så betød det imidlertid ikke, at hun brød forbindelsen til ham. I 1986 medvirkede hun i hans film "Pirater". Men bedst kendt er hun for sin rolle i Eddie Murphy-filmen "The Golden Child", der også havde premiere i '86.
Charlotte Lewis har udover sin skuespillerkarriere også poseret som model for Playboy.
Skuespilleren Charlotte Lewis fik hjælp af sin advokat Gloria Allred, da hun offentliggjorde sine anklager mod Polanski (Foto: All Over)