Nyheder11. januar 2015

Helle T. stod på næsen i Paris

Statsministeren havde ikke styr på de høje hæle og styrtede foran Élyséepalæet
Af af
Statsministeren styrtede foran Élyséepalæet
Statsministeren styrtede foran Élyséepalæet
 Foto: Scanpix



Statsminister Helle Thorning-Schmidt havde måske valgt det forkerte fodtøj, da hun sammen med forsvarsminister Nicolai Wammen og justitsminister Mette Frederiksen og en række andre statsoverhoveder deltog i marchen i Paris, hvor man markerede sammenhold mod ekstremisme og terror og mindedes ofrene for terrordrabene på den satiriske avis Charlie Hebdo og i det jødiske supermarked tidligere på ugen.

I hvert fald gik det temmelig galt for Danmarks statsminister, da hun sammen med Wammen og Mette Frederiksen forlod Élyséepalæet for at deltage i marchen.

På vej ned af trappen fra fra Élyséepalæet snublede Helle Thorning-Schmidt simpelthen og i et regulært styrt røg hun på næsen i gruset, men fik dog lige akkurat taget fra med hænderne, så frisuren umiddelbart var den, der led mest overlast.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/3f8ddb45496548ca8607b2d93c31c34f.jpg


Nicolai Wammen var hurtig til at hjælpe statsministeren op efter styrtet ved Élyséepalæet. (Foto: Scanpix)

Nicolai Wammen var hurtig til at hjælpe Helle Thorning-Schmidt op fra gruset, og han og Mette Frederiksen spurgte angiveligt til statsministerens velbefindende.

Den norske avis, Verdens Gang havde en repræsentant til stede, som spurgte Helle Thorning-Schmidt, hvad der skete.

- Jeg ved det ikke, svarede statsministeren den norske avis.

Helle Thorning-Schmidt har i drilleri fået tilnavnet "Gucci-Helle" på grund af sin angivelige glæde for eksklusive beklædningsgenstande, men det vides ikke om de højhælede sko, hun snublede i søndag, er af dette mærke.

Det antages, at over to millioner mennesker var på gaden alene i Paris og deltog i marchen mod terror og ekstremisme.

Sponsoreret indhold