Nyheder4. februar 2010

Maria Bjørnson: Michael skal lade mig være

Ægteskabet mellem ”Talent 09”-duoen hænger i en tynd tråd, efter at han sendte et billede af sine kønsdele til en anden kvinde
Maria Bjørnson har hverken lyst til at se på - eller høre fra sin mand
Maria Bjørnson har hverken lyst til at se på - eller høre fra sin mand
 Foto: All Over

Maria Bjørnson er gået i alvorlig tænkeboks, efter at SE og HØR afslørede, at hendes mand gennem 8 år blandt andet har sendt et frækt billede af sig selv til en kvinde, som han hævder, er hans massør.

Se billedet, og hør Michael Bjørnsons forklaring

Lige nu overvejer Maria Bjørnson, om hun og hendes mand fortsat har en fremtid sammen. Og mens hun gør det, vil hun ikke vide af ham.

- Lige nu skal Michael egentlig bare lade mig være, lade mig tænke over tingene i fred og ro. For lige meget hvad han gør lige nu, kan det næsten kun gøre tingene værre, siger fru Bjørnson til Ekstra Bladet.

Langt væk fra Michael

Af hendes Facebook-profil fremgår det, at hun i øjeblikket er på en såkaldt "songwriter camp" langt væk fra sin mand Michael.

Maria Bjørnson har en svær opgave foran sig, mens hun overvejer, om hun nogensinde kan komme til at stole på sin mand igen.

- Vi har været sammen snart 8 år, og man holder ikke bare op med at elske fra den ene dag til den anden. Men hvad der sker nu, efter dette, kan kun tiden vise, lyder det fra Maria.



Sponsoreret indhold