Neel Rønholt: Gravid med skuespillerkollega
I "Badehotellet" spillede 29-årige Neel Rønholt rollen som den gravide Sibylle. Og om det var det, der var inspirationskilden til selv at få en baby vides ikke, men i hvert fald bekræfter skuespilleren, at hun sammen med kæresten venter en lille datter.
- Vi venter en datter om fire måneder, fortalte skuespilleren, da hun sammen med kæresten Jens Frederik Sætter-Lassen var til premiere på filmen "The grand Budapest hotel".
Se Neel Rønholts mange talenter
Og mon ikke skuespilleren får stor succes med rollen som mor. I hvert fald har hun tidligere fortalt til "Alt for damerne", at hun er god til at drage omsorg for andre.
- Jeg er god til at passe på andre mennesker. Til at skabe en god stemning og til at læse menneskers behov. Jeg synes også, at jeg fornemmer, hvis der er nogen i en gruppe, der føler sig udenfor.
Og Neel Rønholt er også selv vokset op i en kernefamilie.
Sådan vil Neel Rønholt forføres
- Mine forældre er store forbilleder, når det kommer til parforhold og evnen til at skabe en god familie. Jo ældre jeg bliver, jo mere respekt får jeg for det. Nu ved jeg jo, hvor meget det kræver at holde et forhold i gang. De har virkelig haft et overskud, som jeg håber, at jeg kan give videre, når jeg engang skal stifte familie, sagde skuespilleren i samme interview.
Neel Rønholt og Jens Frederik Sætter-Lassen blev kærester for fire år siden, da de gik på samme hold på Statens Skuespillerskole, men lærte hinanden at kende, da de gik på samme gymnasium. De blev uddannet skuespillere i 2011, og nu er det altså blevet tid til at udvide familien.
Se billeder af Neels flotte baby-bule i det nye SE og HØR, som er på gaden i dag.