Var det noget med en vaskeægte orange fangedragt? Mange amerikanere er begyndt at svare 'ja' til det spørgsmål, og det udgør en sikkerhedsrisiko for fængslerne. Det skyldes blandt andet Netflix-hitserien 'Orange is the new black', der nærmest har gjort de orange dragter meget eksklusive.
LÆS OGSÅ: Janni Christensen: Dømt til fængsel
LÆS OGSÅ: Uli Hoeness går i fængsel
LÆS OGSÅ: Fængselsdom til Persbrandt
- Når kulturen inde I fængslet og udenfor murene smelter sammen, er jeg nødsaget til at gøre noget for at opstille nye grænser. Dragterne er blevet udvandet i offentligheden, siger chefen for Saginaw County fængsel, William Federspiel, til Mlive.com
Fængselschefen forklarer, at jagten på de orange dragter gør livet surt for hans fængselsbetjente. Simpelthen fordi helt almindelige mennesker, der ikke er i fængsel, stjæler dem. Derudover er dragterne så udbredt i den almindelige befolkning til det er svært at skelne mellem fanger og ikke-fanger, når de indsatte er ude i offentligheden.
Federspiel har nu indkøbt nye fangedragter i zebrastriber. De indsatte er ikke begejstrede for dem, men det er bare ærgerligt, lyder svaret.
- Så lad være med at bliv sat i fængsel. Hvis du kommer til middag hos mig, og ikke kan lide maden, skal du ikke komme tilbage. Hvis du ikke kan lide den uniform, jeg giver dig, skal du ikke komme. Jeg har ikke bedt dig om at komme her og tage uniformen på, siger William Federspiel.