Dansk model: Blev nummer 2
Selv om det ikke blev til en 1. plads for den danske model i den nylig afholdte Playboy-konkurrence, er Barbara Zatler ikke ked af det.
- Det var fedt at være med og opleve det hele, siger Playboy-pigen til Seoghør.dk.
Se Barbaras sexede galleri her:
Snyd?
Det lugtede dog lidt af snyd i Slovenien. Barbara, hvis mor er slovensk og kan sproget, havde forstået konkurrencereglerne sådan, at læserne af den slovenske udgave af Playboy skulle finde vinderen via en onlineafstemning.
Et dommerpanel ville så lægge deres egne stemmer i puljen, hvorefter vinderen blandt de 4 finalister blev fundet.
- Jeg var langt foran de andre i netafstemningen. Pigen, der vandt titlen havde kun 2 procent af stemmerne. Jeg ved ikke, om der var snyd med, men hvorfor skulle man stemme, hvis det ikke skulle bruges til noget, siger Barbara undrende.
- Måske har vi misforstået det hele, men det tvivler jeg på.
Mod børnearbejde
Trods skuffelsen kom der også noget godt ud af turen til Slovenien.
- Det polske Playboy har købt mine billeder, og så er jeg booket til en masse modeljob og filmprojekter.
Samtidig er Barbara Zatler idékvinde bag en kampagne, der i samarbejde med Ekstra Bladet skal rejse penge til fordel for kampen mod børnearbejde i kakaoplantager på Elfenbenskysten.
- Man skal også give noget, i stedet for bare at tage hele tiden, lyder den sympatiske udtalelse fra den danske model.