Paprika Steen: Svines til af amerikansk anmelder
New York Times' filmanmelder har set den danske film "Applaus", og han er bestemt ikke imponeret, som man kan læse i artiklen med overskriften "Selv ædru bør hun ikke vises så tæt på".
Filmen mangler handling, og den kaldes for decideret "grim", især fordi avisen mener, at close-up-teknikken, hvor kameraet går helt tæt på skuespillerens ansigt, misbruges.
Læs også: Paprika frygter fallit
- Den grimme visuelle tekstur af billeder, som vakler mellem sløret og skarpt, får Paprika Steens porer til at ligne et hullet landskab. Og får én til at føle sig som en hudlæge, står der i New York Times.
Anmelderen mener dog ikke, at det er Paprika Steens skyld, at der er tale om en dårlig film.
Læs også: Fejrede filmpris med Banderas og Malkovich
- Der er ingen reel kamp i "Applaus", selv om der uden tvivl er en stor portion skuespil i den. Filmen har ikke fortjent hende, men det er et bevis på, at Paprika Steen har evnen til at holde på dig i håbet om, at filmen på en eller anden måde ender med at være god, hedder det fra anmelderen, der dog understreger, at det gør den absolut ikke.
På trods af kritikken fra The Big Apple har Paprika Steen vundet adskillige priser både i Danmark og i udlandet for sin rolle som den afdankede skuespiller Thea.