Sanne Salomonsen: Hitter igen
Sanne har endnu engang skabt en kæmpesucces med sit nye album "Unico", der udkom i mandags. Selvom albummet er helt nyt, er hendes første single "Taxa" allerede blevet downloadet til platin-status.
- Det har været så superfedt at få succes med "Taxa", og jeg er mere lykkelig, end jeg har været i årevis, siger Sanne selv.
Til trods for at hendes mange fans tydeligvis har glædet sig til at høre Sanne igen, efter hun er kommet sig over blodproppen, så er hun nervøs over, om det kommer til at gå albummet lige så godt.
- Det er fedt, at jeg er blevet spillet så meget i radioen. Nu håber jeg bare, at resten af albummet kan leve op til det, fortæller stjernen.
Den 5. maj 2006 blev Sanne ramt af en blodprop i hjernen, og vågnede op delvis lam i hele venstre side. Hun kunne ikke synge, som hun plejede.
- Jeg var skide rædselsslagen for at miste min stemme. Uden den, så havde jeg været på skideren. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan mit liv havde været, hvis ikke jeg havde fået stemmen tilbage.