Nyheder18. juli 2008

Britney Spears: Afgiver selv forældremyndigheden

Den 26-årige sanger har givet op i kampen om sønnerne
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/musik/britmisterretten2-jpg.jpg

Britney Spears har underskrevet en aftale med Kevin Federline, så han får den fulde forældremyndighed over deres to børn, Sean Preston på 2 år og Jayden James, der er 21 måneder.

I går aften sagde Kevin Federlines advokat, Mark Vincent Kaplan, følgende:

- Omkring klokken otte blev det endelige forlig i Kevin Federline-Britney Spears-forældremyndighedssagen underskrevet. Alle parter er blevet enige om følgende: Kevin beholder den fulde forældremyndighed over Sean Preston og Jayden James. Britney vil fortsat have samkvemsret, hvilken måske kan øges over tid. Forliget vil blive præsenteret for retten i morgen tidlig, for at blive godkendt.

- Kevin er henrykt og drengene er heldige, tilføjede Federlines advokat.

Hvordan Britney har det med beslutningen, melder historien intet om. Hun mistede allerede forældremyndigheden over sine sønner midlertidigt tilbage i oktober 2007, men har siden kæmpet en hård kamp for at vinde den tilbage.

Britney har for øjeblikket ikke engang myndighed over sig selv. Den er overgivet til hendes far, Jamie Spears, der nu har kontrol over alle hendes ejendomme, investeringer og konti.

Sponsoreret indhold