Christian Bitz: Havde spiseforstyrrelser

Den 34-årige sundhedsekspert Christian Bitz, som er særligt kendt fra Go' Morgen Danmark, havde i lang tid et sygeligt forhold til mad. Problemet opstod, dengang han arbejdede som model.
- Jeg levede nogle år uden at finde nydelse i det, jeg spiste, siger han i et længere interview med Femina.
Læs også: Chokfoto: Europas tyndeste prinsesse
Han fortæller ærligt og åbenhjertigt, at han udviklede en meget voldsom kropsfiksering, som han selv vil betegne som "ortoreksi", altså en sygelig besættelse af at spise sundt, og som betegnes som den fjerde spiseforstyrrelse.
- Jeg må indrømme, at jeg havde svært ved at styre det, fortæller han.
Det er længe siden, han blev problemet kvit. Han er dog klar over, at der i de perioder, hvor han træner mere og spiser sundere end normalt, er stor risiko for at falde i igen.