Ibi Støvings store sorg
Livet har ikke været blidt ved Ibi Støving. Nu har hun også mistet sin mor, som hun har passet, siden hun blev ramt af kræft og startede behandlinger for et par år siden.
- Hun har fået fred nu, og jeg håber at se hende igen en dag. Savner hende enormt. Kh Ibi.
Sådan skriver Ibi på sin profil på Facebook om sin mor. Hun blev begravet i går, og Ibis mange venner har travlt med at kondolere. Det berører selvfølgelig den 35-årige TV-vært dybt.
Uheldig med kærester
I det hele taget har Ibis liv ikke været en dans på roser.
I begyndelsen af 00'erne var hun kæreste med Aqua's René Dif. Et forhold, der sluttede pludseligt, og senere medførte, at hun fik ham dømt for at være voldelig.
Læs også: Ibi Støving: Enlig mor
Siden fandt hun sammen med den svenske fodboldspiller Tobias Grahn, som hun godt nok fik sit livs lyspunkt, sønnen Anakin, med i 2008, men som hun konstant følte sig svigtet af. Blandt andet fordi han ikke havde megen empati for hendes mors sygdom og behov for omsorg.
Læs også: Ibi Støving: Min mor har kræft
I forbindelse med velgørenheds-arrangementet "Støt brysterne", som hun var medvært ved, sagde Ibi.
- Jeg har kræft inde på livet hver dag. Min mor er ramt af sygdommen. Så alt, hvad der kan være med til at sætte fokus på kræft, vil jeg stille op til.