Nyheder31. januar 2012

Alle elsker Fetterlein

Tennis-falenten taler ud om sin pludselige popularitet
Humøret er højt hos Fetterlein for tiden
Humøret er højt hos Fetterlein for tiden
 Foto: Niels S. Andersen

I december sidste år skiftede Frederik Fetterlein med SE og HØRs hjælp navn for at blive lykkeligere. Og det er han blevet.

Efter en rædselstid med gigantiske pengeproblemer og hidsige eks-kærester tegner livet pludseligt meget lysere.

Fredrick - som han efter råd fra numerologen har valgt at kalde sig selv - rider nemlig pludselig på en bølge af popularitet.

Rekordmange seere - næsten en halv million - så med, da han i går, mandag, havde sin debut i TV3's "Luksusfælden".

- Det er helt fantastisk, så mange har set med, jubler Fredrick Fetterlein til seoghør.dk.

Læs også: Fredrick Fetterlein: På damejagt

- Folk har stoppet mig på gaden. De fleste er overvældende positive og synes, det er godt, jeg forsøger at arbejde mig ud af problemerne.

Også damernes interesse har single-fyren fået at mærke, efter han i sidste uge oprettede en profil på netdate.dk.

- Over 1.000 kvinder har skrevet til mig. Det er helt vildt, men jeg har desværre ikke haft tid til at svare så mange endnu, siger Fredrick Fetterlein, nærmest undskyldende.

Læs også: Fetterlein snyder tv2-vært for 90.000
Fetterlein kan snart opleves i TV3-programmet "Tæsk en kendt" og boksetræner 4 timer om dagen, mens han også filmer på et hemmeligt TV-program.

- Al overskydende tid går med at være sammen med mine børn. Jeg har lagt livet med for mange by- og restaurantture bag mig, og selvom jeg har færre penge, synes jeg faktisk, jeg har et bedre liv.

Fredrick Fetterlein er i Luksusfælden igen i aften på TV3 klokken 21.00


Sponsoreret indhold