Nyheder28. januar 2015

Oh Land i ny dokumentar om sit liv

I en ny DR3-dokumentar får vi lov at komme helt tæt på den danske sangerinde
I den nye dokumentar lærer vi lidt mere om, hvad det vil sige at være Oh Land
I den nye dokumentar lærer vi lidt mere om, hvad det vil sige at være Oh Land
 Foto: Mikael Rieck



De fleste kender allerede hendes musik, men nu får de danske tv-seere en unik mulighed for også at lære hendes personlighed at kende.

Den danske sangerinde Oh Land, der bærer det borgerlige navn Nanna Øland Fabricius, er nemlig hovedpersonen i en ny dokumentarserie på DR3, som kommer til at hedde "Jeg er Oh Land".

LÆS OGSÅ: Nøgne Oh Land: Kun iført Dannebrog

- Det her har jeg ikke gjort i meget lang tid, skriver sangerinden på sin Instagram-profil om et billede, hvor den tidligere danser er trukket i balletskoene i forbindelse med, at hun filmer til netop DR3-dokumentaren.

LÆS OGSÅ: Oh Land: 14 interview på én dag

Og Oh Land er ikke den første danske kendis, som Danmarks Radios ungdomskanal har lavet dokumentarer om. "Jeg er Christopher" er således en miniserie om popdrengen Christopher, mens "Jeg er Rufus Gifford" skildrer livet som amerikansk ambassadør i Danmark.

LÆS OGSÅ: Oh Lands store musik-familie

Dokumentaren om Oh Land bliver produceret af filminstruktøren René Sascha Johannsen, der foruden "Jeg er Oh Land" også er i gang med et dokumentarprojekt med den danske hitmager Lukas Graham i hovedrollen.

Oh Land er 29 år gammel, og hun har udgivet fire album, senest "Earth Sick" i november 2014.
Se den danske sangerinde iført balletsko til ære for DR3 lige her.

Sponsoreret indhold