Nyheder5. juni 2012

Birthe Kjær: Ikke inviteret med til eks’ens kæmpefest

Erhvervsmanden Fritz Schur fandt ikke plads til sin tidligere flamme
Birthe Kjær og Fritz Schur var kærester i mere end 2 år, men hun var ikke inviteret til hans store fødselsdagsfest.
Birthe Kjær og Fritz Schur var kærester i mere end 2 år, men hun var ikke inviteret til hans store fødselsdagsfest.
 Foto: All Over

Falkonersalen på Frederiksberg var fyldt med festglade gæster fra samfundets allerhøjeste lag, da erhvervsmanden Fritz Schur lørdag fejrede sin 60 års fødselsdag.

På scenen stod blandt supernavnet Elton John, samte danske stjerner som Thomas Helmig og Medina. Og blandt gæsterne var bl.a. dronning Magrethe, prins Henrik og kronprinsesse Mary.

Læs også: Birthe Kjær: Tænker som Nik og Jay

Men selvom der var sendt næsten 400 invitationer ud, var der ikke landet en i postkassen hos dansktop-sangeren Birthe Kjær.

Hun dannede ellers par med Fritz Schur i to et halvt år i 1990'erne, men gled fra hinanden, fordi dansktopsangerinden havde svært ved at leve i hans overklasseverden, fortæller hun i selvbiografien "Længe leve livet".

Læs også: Birthe Kjær: Chokeret over dødsfald
Selvom forholdet gik i opløsning, skriver Birthe i bogen, at de er gode venner i dag:

"Jeg tænker med glæde tilbage på min tid med Fritz, og det er altid rart, når vi af og til mødes i selskabeligt lag", fortæller hun i bogen.

Den glæde var dog ikke gengældt nok til, at hun blev inviteret til fødselsdagen.

Birthe Kjær inviterede Fritz Schur med, da hun sidste år holdt reception for sin bog.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/b0c4e4ba5f804c5885639037f730a773.jpg


Det tidligere kærestepar Fritz og Birthe, da hun holdt fest for sin bog (Foto: All Over)

Sponsoreret indhold