Anders Samuelsen går efter milliongevinst

Liberal Alliances formand Anders Samuelsen har sat sin 164 kvadratmeter store villa beliggende tæt på Nørrestrand i hans fødeby Horsens til salg.
Det skriver bolig.dk (link fjernet).
Og folketingsmedlemmet håber på at score en anseelig milliongevinst på at sælge villaen, som han købte i 2010.
Dengang betalte han blot 1,5 millioner kroner for den store ejendom, men han må have gjort en god handel. I hvert fald vurderer han, at han kan få 3,375 millioner kroner for villaen i dag.
Boligen, der løbende er moderniseret, er indrettet med entre, lyst køkken, spise- og opholdsstue med brændeovn, samt en stue med indrettet caféhjørne.
Anders Samuelsen har boet i huset på Solbakkevej siden 1996. I første omgang med sin daværende hustru Lajla Dam Samuelsen og deres to fælles sønner.
Efter hun flyttede i 2009 købte Samuelsen huset, men nu finder han altså også tiden moden til at rykke videre.
Se Anders Samuelsen hus her