Christina Bjørn er lykkelig for "X Factor"-fravalg

Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Det kan den tidligere "Husk lige tandbørsten"-vært nikke genkendende til.
Christina Bjørn tilbage hos eksen
I sommer blev hun nemlig castet til jobbet som "X factor"-vært. Men som bekendt, var det Eva Harlou, der løb med den tjans. Det tog nu ikke modet fra den smukke Bjørn, der gav sig selv et løfte:
- Da jeg i sommer blev castet til X-Factor, besluttede jeg, at hvis Eva løb med værtstjansen, ville jeg i stedet færdiggøre mit studie i human ernæring. Så mens Eva tog sig af sangene, brugte jeg aftenerne på de støvede lærerbøger og har her til formiddag færdiggjort noget, jeg begyndte på for adskillige år siden, skriver hun på Facebook.

(Foto: Facebook)
I 2012 dannede Christina Bjørn værtspar med Christian Fuhlendorff i programmet "Husk lige tandbørsten". SE og HØR afslørede dengang, at de to også sov sammen, og at Christina gik fra sin kæreste. Men begge nægtede et forhold.
Christina Bjørn kigger efter flotte piger
I dag er Christina Bjørn tilbage hos sin kæreste Nicolas Crone.