Dan Rachlin raser over Medina
Dan Rachlin er godt gammeldags skuffet over Medina. Den gråsprængte DJ er faldet over et interview med popstjernen i Politiken, hvor hun fortæller, at hun ikke ville stemme til folketingsvalget i torsdags, og den beslutning pisser Dan Rachlin godt og grundigt af.
28-årige Medina afslørede i interviewet, som er lavet før valget, at hun aldrig har stemt, og heller ikke havde tænkt sig at sætte sit kryds ved dette valg.
Læs også: Nu er de sammen igen - Nej, for jeg ved slet ikke, hvad vi stemmer om. Hvad stemmer man om?, spørger Medina og får hjælp af Politikens journalist:
- Vi stemmer om, hvem der skal sidde i Folketinget de næste fire år ...
- Altså, hvem der skal være statsminister? Nå, shit. Nej, jeg skal heller ikke stemme denne gang, for jeg har ikke tid til at sætte mig nok ind i tingene. Men jeg vil opfordre alle andre til at stemme og så videre (...) Lad os snakke om noget andet, afsluttede Medina.
Det er uambitiøst, Medina
Den tilgang til valget har fået Dan Rachlin helt op på de spanske hæle:
- Hvor er det uendelig trist, at en så stor rolemodel er så uambitiøs. DU kunne få dine unge fans til at stemme, og forstå vigtigheden i at engagere sig i samfundet (du ved alle de andre derude). Først mistede dine tekster sit særpræg og styrke. Og nu det her. Øv, raser Dan Rachlin på sin facebook-profil, og uddyber, hvorfor han mener, at Medina burde stemme:
- Når der så er et valg, som har indflydelse på alle, også Medina, var det mindste, man kunne forlange, at hun brugte et par timer på at tage stilling, og som minimum virke som en, der tager demokratiet alvorligt, lyder opsangen fra den livskloge pladevender.
Læs også: Dan Rachlin: Ro på, Medina! Noget tyder dog på, at Medina efterfølgende fandt ud af, at det ikke var så smart at sige, at hun ikke stemte. På valgdagen lød hendes statusopdatering på Facebook nemlig således:
- Så skal der stemmes :) jeg har sat mig ind i tingene og stemmer på dem jeg mener kan gøre Danmark til et endnu bedre land end vi allerede ér.
Det er ikke første gang, at Dan Rachlin er ude med riven i forhold til Medina. Da hun tidligere på året lå nummer 1 på den såkaldte Hot dance airplay-chart, brugte Dj'en også krudt på at stikke til sangerinden.