Marta og Guldsaksen: Her er min vilde historie

Der er altid fyldt i den lille Salon Guldsaksen på Nørrebro i København. Der bliver røget, grinet og fortalt historierne om livet og hverdagen på Guldbergsgade.

Og i centrum for det hele står frisøren Marta Alexandersen, og der har hun stået i 31 år.

Men at Marta skulle ende på Nørrebro stod ikke skrevet i kortene, hun er nemlig født i Polen.

- Mine forældre blev politisk forfulgt, så vi blev nødt til at flygte til Danmark, da jeg var 19, fortæller Marta til SE og HØR.

Men det var ikke helt nemt at komme til Danmark tilbage i 1973. Det var et fremmed land, og det danske sprog var svært.

- Det har været hårdt, men det har gjort mig til den, jeg er i dag, siger hun.

Marta sammen med 94-årige Edith Johansson, som er fast kunde hos Marta. - Jeg har aldrig set hende sur, fortæller 94-årige Edith. Se endnu flere billeder af Marta i bunden af denne artikel (Foto: Kaspar Wenstrup9


De 31 år, Marta har stået i den lille salon, har budt på mange bekendtskaber.

- Jeg elsker mennesker, og jeg elsker at give kærlighed videre, fortæller den livsglade frisør.

Og der kommer mange mennesker i Martas frisørstol.

Fra helt små børn, som først lige er trådt ud på livets vej, til den 94-årige med bunker af livserfaring, som gerne giver et godt råd med på vejen.

- Jeg har lært rigtig meget af dem, siger Marta.

- Og så er mine kunder jo også mine venner.

En ting, som hører til livet, og som Marta synes er svært, er døden. Noget man også kommer til at se i 'Marta og Guldsaksen' onsdag aften. Her ændrer livet i Guldbergsgade sig med ét, da Martas gode veninde og stamkunde pludselig dør.

- Jeg kommer aldrig til at kunne vænne mig til tanken. Det rører mig, når de dør, fortæller Marta om de gange, hvor livet er rindet ud for en af hendes kunder.

Men selv om det gør indtryk på Marta, så går livet videre i den lille Nørrebro-salon, hvor kunderne altid kan få en snak, og hvor der altid er plads til grin.

For det skal der være plads til i dagens Danmark, hvis det stod til Marta:

- Lige meget om vi er mørke, lyse eller røde i huden, lige meget om vi taler dansk, polsk eller tyrkisk. Om vi er 15, 30, 70 eller 100 år, er vi alle mennesker, der elsker at blive elsket. Vores hjerner har én og samme farve, vores blod er rødt.