Hollywood20. juli 2007

ARRESTERET

Kun kort tid efter at hun færdiggjorde sit alkoholafvænnings-ophold, blev Lindsay Lohan officielt anholdt for sin spritkørsel i maj
https://imgix.seoghoer.dk/media/sehoer/lohanwastedjpg-jpg.jpg

Roligt overgav den unge skuespillerinde sig til politiet i Beverly Hills, da de kom for at arrestere hende.

Måske var det de samme betjente, som for et par måneder siden måtte ledsage veninden Paris Hilton til fængslet, i hvert fald minder de to kvinders forbrydelse om hinanden.

Lindsay Lohan er anklaget for i maj i år at have kørt bil i kokain- og alkoholpåvirket tilstand. Hun kørte galt i sin Mercedes og flygtede fra gerningsstedet.

Lindsay Lohan tjekkede to dage efter ulykken ind på et behandlingscenter og kom for nylig ud efter at have tilbragt halvanden måned i afvænning.

Lohan fik dog lov til at forlade politistationen en time efter sin officielle anholdelse efter at have betalt omkring 120.000 kroner i kaution.

Den 24. august bliver skuespillerinden stillet for retten.

Sponsoreret indhold