Nyheder3. december 2009

Jon Nørgaard: Alle fortjener en ny chance

Popstars-vinderen har ansat Remees fyrede og tyverisigtede personlige assistent og ved udmærket, at hun har en politisag hængende over hovedet
Jon Nørgaard giver den som den barmhjertige samaritan i øjeblikket
Jon Nørgaard giver den som den barmhjertige samaritan i øjeblikket
 Foto: All Over

Jon Nørgaard reddede i går Kalle Pimp, efter "Talent 09"-rapperen var blevet svigtet af det multinationale pladeselskab Sony.

Den tidligere "Popstars"-vinder er ikke bange for at give dem, som har det svært, en ny chance igennem sit relativt nyetablerede pladeselskab Idol Inc.

Således har han også ansat Amanda Haslund.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/se-og-hoer/musik-09/december/amanda-jpg.jpg



Hun kom ufrivilligt i mediernes søgelys, da hun i foråret blev politianmeldt af ingen mindre end "X Factor"-dommer musikproducer Remee, som hun var personlig assistent for. Den 23-årige Amanda, som havde haft sin daglige gang i Remees hjem, skulle blandt andet have stjålet hans ekskæreste, Maria Lenanders smykker og i alt værdier for flere hundredtusind kroner.

- Jeg kender godt hendes historie. Men det skal ikke ligge hende til last her. Jeg dømmer ikke folk på deres fortid, siger Jon Nørgaard til seoghør.dk.

- Hvis der er nogen, der ved, hvor vigtigt det er, folk får en ny chance, så er det da mig, siger han og hentyder til den nedtur, han selv var ude i med både en voldssag og kokainmisbrug efter sin sejr i "Popstars" i 2002.

- Amanda er rigtig dygtig og afholdt af resten af medarbejderne og de artister, hun arbejder med. Så længe hun opfører sig ordentligt, så står jeg 100 procent inde for hende, og selvfølgelig bakker jeg hende op. Også selv om hendes sag, som hun for øvrigt angrer stærkt, ikke er afsluttet. Alle fortjener en ny chance, siger Jon til seoghør.dk.

Remee har ikke ønsket at kommentere, at Amanda stadig er i musikbranchen eller sagen i det hele taget.




Sponsoreret indhold