Nyheder2. juni 2014

Spansk konge går af: Her er ALLE skandalerne

Elefantdrab, prinsesseflugt og underslæb i millionklassen
Af af
Den spanske konge har længe været centrum for en række skandaler - nu træder han af
Den spanske konge har længe været centrum for en række skandaler - nu træder han af
 Foto: AOP




Mandag kom det frem, at Spaniens 76-årige konge Juan Carlos forlader sin trone efter 40 år. Abdiceringen kommer efter en længere periode, hvor det spanske kongehus har været svøbt i en uendelig række af skandaler.

Skandalerne har betydet, at støtten og sympatien til den ellers så vellidte konge er styrtdykket de sidste par år. I en meningsmåling fra februar 2014 sagde 62 procent af spanierne, at den 76-årige konge skal abdicere og give plads til sin søn.

Det gør han så nu - og det bliver også hans 46-årige søn Felipe, der overtager tronen efter sin far.

LÆS OGSÅ: Spansk konge forlader tronen

SE og HØR bringer her et lille udpluk af de sager, der utallige gange har kastet det spanske kongehus ud i en sand mediestorm.

Elefantdrab i Afrika
Skandalerne tæller blandt andet en uetisk og særdeles omdiskuteret elefantjagt i påsken for to år siden. Her rejste kongen på safarijagt til Botswana i på et tidspunkt, hvor Spanien var i en dyb økonomisk recession. Rejsen sendte kongen ud i en sand mediestorm, efter han skød og dræbte en elefant - og tilmed brækkede hoften efter et fald.


https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/d529f0e16a4541b48fb11dfb6db78bb5.jpg



Kongen endte i et sandt uvejr i medierne og blandt befolkningen efter sin safaritur til Afrika. Her er det et billede fra en tur i 2006, hvor kongen også skød en elefant (Foto: AOP)


For at krydre historien endnu mere var det en dansk kvinde, Corinna Larsen, der som kongens personlige assistent havde arrangeret den svinedyre tur - og det blev offentligt kendt, at de to havde hygget sig gevaldigt i soveværelset.

Den skandaleombruste tur endte med at betyde, at kongens kone Sofia aflyste parrets guldbryllup i maj 2012.

Den danske kvinde er dog langtfra kongens eneste affære. Kongen er berømt og berygtet for sine utallige sidespring - det spekuleres blandt andet i, at den travle konge har haft mere end 1.500 affærer!

Skattesnyd i millionklassen - og prinsesseflugt
I 2011 var det kongens svigersøn, der sørgede for at bringe kongehuset i uføre. Svigersønnen, håndboldspilleren Inaki Urdangarin, havde været lidt for flittig med snyderiet og blev anholdt og tiltalt for skattesnyd for imponerende 80 millioner danske kroner. I forvejen var Inaki Urdangarin beskyldt for underslæb og skattesvindel - og passende ekskluderet fra at deltage i royale arrangementer.


https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/0f9e926343d749a38bdc60680e755170.jpg



Kongen har haft en del skandaler at forholde sig til - mandag trakhan stikket og forlader tronen (Foto: AOP)


Den nye tiltale i 2011 gjorde ham nok ikke mere populær hos svigerfar.

Sagen betød, at prinsesse Cristina i sommeren 2013 rykkede til Schweiz på flugt fra den skattesag, som de spanske myndigheder var i gang med at bygge op. Med sig havde Cristina parrets fire børn, men hun havde ladet den skandaleombruste mand, Inaki Urdangarin, blive hjemme.

Benådede pædofil-dømt
Sidste år røg kongehuset igen i modvind, efter at den spanske kong Juan Carlos indirekte havde været med til at få en spansk fange i et marokkansk fængsel benådet. Fangen var blevet dømt i en række grove pædofilisager, og nyheden om benådningen skabte så store protester i Marokko, at den marokkanske kong Mohamed trak benådningen tilbage.

Sponsoreret indhold