Skandale-sangerinde kommer til Danmark
Hun er en af de mest omdiskuterede sangerinder lige nu, hvor både hendes sange, dans, opførsel og kærlighedsliv skaber overskrifter i medier verden over.
Til næste år har sangerinden Miley Cyrus chancen for at skabe endnu flere overskrifter i de danske medier, når hun besøger København i begyndelsen af juni.
På sin hjemmeside offentliggør sangerinden, at hun skal spille koncert i Forum den 4. juni.
Koncerten er en del af hendes "Bangerz"-turné, der kommer i kølvandet på albummet af samme navn. Herfra stammer hits som "We Can't Stop" og "Wrecking Ball".
Se Miley nøgen her
Miley Cyrus fik meget opmærksomhed for sin optræden ved MTV's Video Music Awards i sommer, hvor sangerinden twerkede og gnubbede sig op af både sangeren Robin Thicke og en skumgummi-finger.
Hun har også optrådt med både dværge og bamse-figurer på scenen i løbet af efteråret.
Billetterne til koncerten bliver sat til salg den 17. december.
Se Miley Cyrus' vulgære optræden ved VMA