Nu skal de skilles
Rygterne har svirret et godt stykke tid, selvom parret ellers flittigt har afvist dem. Men nu går den ikke længere: Katy Perry og Russell Brand skal skilles.
- Desværre slutter Katy og jeg vores ægteskab. Jeg vil altid beundre hende, og jeg ved, at vi vil blive ved med at være venner, siger den mandlige hovedperson til amerikansk presse.
Læs også: Katy er vild med cybersex
Meldingen kommer ikke som den helt store overraskelse, idet både Katy og Russell for nylig er blevet set hver især uden deres vielsesringe, ligesom parret fejrede jul på hver sin side af jordkloden; Katy på Hawaii og Russell hjemme i England.
Den britiske komiker mødte popstjernen i 2009, og kort tid efter friede han til hende. I oktober sidste år blev parret gift ved en storstilet ceremoni i Indien.