Anni Fønsby: Kan også uden Erik
Selv om Anni efter sin løsladelse fra fængslet flere steder har bedyret, at nu er det slut med livet i rampelyset, valgte hun alligevel at feste med de kendte lørdag nat, det skriver msnstarlounge.dk.
Efter Britney Spears-koncerten var der for eksempel arrangeret efterfest på Café Park på Østerbro i København, hvor de kendte kunne samles selv om Britney selv valgte at haste ud af landet.
Her nød Anni en drink i baren og viste med al tydelighed, at hun trods alt ikke har planer om at gå i et med væggen.
Iført stramme jeans og en endnu strammere stropløs og knaldrød top, så hun forrygende og aldeles festklar ud.
Kørte bil
Da stemningen på Park dampede af, fortsatte Anni og hendes selskab videre til Café Ketchup i Tivoli, hvor celebre folk som Susan K, Linda P og Anders Matthesen var at finde.
Men selv om Anni er fuld af fest også uden Erik, valgte hun at holde igen med sprutten, så hun kunne køre sit selskab rundt i byen og senere på natten fragte sig selv hjem under dynerne.