Nyheder10. juli 2012

Basim: Nu bliver han også spillet i Cambodja

Den danske popcharmør blev forvekslet med Chris Brown - nu er han verdenskendt
Folk fra hele verden lytter nu til den unge knægt, som blev opdaget i "X Factor" tilbage i 2008
Folk fra hele verden lytter nu til den unge knægt, som blev opdaget i "X Factor" tilbage i 2008
 Foto: All Over

Musikere bruger flere år på at slå igennem i det store udland og opnår det måske aldrig.

Basim derimod har slået igennem på verdensplan via youtube på kun et par måneder.

For fem måneder siden lækkede en youtube-bruger fra Danmark Basims nye sang "Heartbeat", men med titlen "Chris Brown - Heartbeat (2012 New song fortune)" sammen med et billede af Chris Brown.

Siden har kærlighedsnummeret fået sit helt eget liv på den populære webportal og er blevet hørt af over tre millioner mennesker.

Læs også: Kom med til Basims fødselsdag

Om der er tale om et genialt markedsføringstunt er ikke til at vide, men i hvert fald er Basim enormt glad og overrasket over den store opmærksomhed.

Og det er langtfra kun i USA, at sangen er slået igennem.

Unge fra Filippinerne, New Zealand, Schweiz og sågar Cambodja har lagt sangen på youtube med billeder fra deres liv.

Nogle har også valgt at lave hjemmevideoer, hvori de danser til tonerne, som de tror stammer fra deres idol Chris Brown.

Læs også: Basims afdøde far spøger

Andre har efterhånden opdaget, at der er tale om en gut fra Danmark.

En af dem er en ung fyr fra USA, der nu har lavet en cover-version af Basims sang, som han synger og spiller klaver og guitar til.

Hør den amerikanske cover-version af Basims sang her.

Og klik her for at høre hvordan Basim selv synger sin populære sang.



Sponsoreret indhold