DON JOHNSON: GAMMELFAR
Den nye filmatisering af 80'er serien "Miami Vice" begejstrede for nylig alverdens actionfans i biografen, men den ene halvdel af det oprindelige makkerpar fra TV-føljetonen går ikke just og ærgrer sig over, at han ikke blev taget i betragtning til filmen. Han har nemlig rigeligt at lave - på hjemmefronten vel at mærke. Her har Don Johnson dagligt travlt ved puslebordet i børneværelset, efter at den lille purk Deacon James for fem måneder siden kom til verden. - Jeg elsker børn. For mig er det at få et barn ensbetydende med flere gode stunder og mere sjov i dagligdagen. Det er ikke mindre spændende, end det var den første gang, lyder det fra den stolte far, mens han kaster et blik over på sin smukke og noget yngre kone, Kelley Phleger på 38 somre. Don Johnson er noget ældre, ja faktisk er han blevet hele 57 år, men det har altså ikke forhindret ham i at blive far til sit femte barn - det tredje med Kelley, som han har dannet par med siden 1998..Læs hele interviewet og se de private billeder i ugens blad.