Moderen til Silas Holsts barn: - Det sker ikke i aften
Dans! Eller skulle vi hellere sige: Fød!
Sidstnævnte håber hverken Silas Holst, gemalen Johannes Nymark eller deres højgravide veninde Louise Sjødahl Mahnkopf sker i aften.
LÆS OGSÅ: Så er det tid til at pudse danseskoene
Alle tre er de i 'Vild med dans'-studiet under aftenens sæsonpremiere, og mens de to er på gulvet, sidder gravide Louise på lægterne med terminen oppe over.
- Det sker ikke i aften, ler Louise, da SE og HØR møder hende ved ankomsten.
- Og hvis det gør, har vi alt på plads. Så kører de begge med mig på Riget, lyder det fra den vordende mor.
LÆS OGSÅ: Silas og Johannes skal være fædre
Hun har termin på tirsdag, så muligheden for et nyt liv i løbet af aftenen er ikke udelukket.
- En dans tager jo kun tre minutter, så de skal nok nå med. Så må jeg lige vente, hvis vandet går, smiler Louise.
Uanset tidspunkt blir guldklumpen en datter - om det blir i Silas' og Sara Maria Mærkedahls vals eller i Johannes' og Claudia Rex' cha cha cha, eller slet ikke, kan kun tiden vise.
Eneste sikre faktor: 11. sæson af 'Vild med dans' er født!