Nyheder21. oktober 2009

René Dif: Svigter ”Vild med dans”

Sangeren har for travlt med Aqua
Dons må undvære Dif, når dommen falder over parrets rumba
Dons må undvære Dif, når dommen falder over parrets rumba
 Foto: Sisse Stroyer

Når nydanserne fredag aften atter bliver svunget rundt på dansegulvet af deres professionelle partnere, mangler der én.

Selv om René Dif i sidste uge gik videre efter en laber samba, er det kun hans dejlige danselærer Luise Dons, der er at finde i studiet.

René er nemlig taget til Oslo sammen med Aqua for at fyre den af ved en stor koncert.

- Jeg er virkelig ked af, at Luise skal stå i "Vild med dans"-studiet alene. Det gør ondt i hjertet, men koncerten var aftalt, længe før jeg sagde ja til "Vild med dans", fortæller René til Her&Nu.

René og Luise håber dog ikke, at fraværet kommer til at koste dem deltagelsen i programmet, og seerne og dommerne får da også lov til at bedømme dem i en helt ny rumba, som er optaget på bånd og bliver vist på storskærm.


Sponsoreret indhold