Komiker: Giv mig dine penge
Hver uge hele året har komikeren Michael Schøt givet sit syn på aktuelle begivenheder i populære Youtube-videoer - oftest med en politisk vinkel. Nu planlægger han at udvide videoserien med et politiker-interview om ugen. Den slags videoer koster flere penge at producere, så derfor har komikeren nu startet sin egen indsamling.
LÆS OGSÅ: Kendt komiker: Hans Pilgaard er Batman!
- Og min mavefornemmelse siger mig, at vi skal gå totalt Occupy Wall Street/Anonymous/John McClain-renegade på den her. Derfor har jeg inde på www.michaelschoet.dk lavet en side til Schøtministeriet, hvor alle talerne er samlet og der er en... tadadadaaaa... DONATE-knap, skriver Michael Schøt på Facebook.
Den sjove mand skriver desuden, at han har forsøgt at få forskellige medier til at finansiere projektet. Det er dog ikke blevet til noget, fordi medierne vil have ejerskab over videoerne, og det ødelægger ideen med at kunne dele dem frit, mener Michael Schøt, der ikke skriver noget om, hvor meget, der skal samles ind for at det nye projekt kan blive til virkelighed.
Du kan se Michael Schøts seneste tale her: ´
Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube