Nyheder6. november 2007

KELD HEICK: TÆT PÅ SELVMORD

Længere tids sygdom havde nær drevet den populære sanger og TV-vært til at tage sit eget liv
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-danmark/kjeldtrrist-jpg.jpg

Han var lige ved at give op. Uendelig træthed, feber, flere penicillinkure og adskillige aftener, hvor han måtte sluge kodimagnyler for at holde sig oprejst på scenen. Det var hverdagskost for Keld Heick i flere måneder henover sommeren. Lægen kunne ikke stille en diagnose, og det gjorde den 61-årige musiker vred. Hver dag var en kamp, og han beskriver perioden som "et helvede".

- Jeg kunne simpelthen ikke holde det ud til sidst, og jeg sagde til Hilda, at hvis jeg skal have det sådan her resten af livet, så har jeg mest af alt lyst til at tage billetten. Sådan siger Keld Heick til B.T.

Til sidst var Keld Heick plaget af smerter så ulidelige, at han i desperation kontaktede en af sine gode venner, som er praktiserende læge. Klokken 01.00 om natten stillede lægevennen diagnosen betændelse i skjoldbruskkirtlen. Dagen efter blev den smerteplagede sanger undersøgt på Herlev Sygehus, og her blev diagnosen bekræftet og en behandling sat i gang.

Det var tæt på, at sygdommen havde kostet ham både stemmen og karrieren. Hvis han havde gået med sygdommen i meget længere tid, ville skjoldbruskkirtlen have været skadet for altid.

Men den folkekære sanger er nu rask og lettet over, at han blev behandlet i rette tid for den meget sjældne sygdom.

- Både Hilda og jeg har altid haft et godt helbred. Vi har været heldige. Selvfølgeig håber vi på, vi kan blive ved med at være raske, siger han.

Sponsoreret indhold