Christiane forlader L.O.C.
Der er ingen fare for, at Christiane Schaumburg-Müller og rapper-kæresten L.O.C. kommer til at gå hinanden på nerverne. Det er nemlig begrænset, hvor mange hyggestunder parret kan presse ind i deres travle skema.
Først flyttede 29-årige Christiane til Faxe Ladeplads i efteråret for at arbejde, mens hun bijobbede som vært på 'Vild med dans'. Samtidigt turnerede L.O.C. landet rundt med sine koncerter.
Så fik parret nok at se til med optagelser som værter på henholdsvis 'Weekend, Weekend' og 'Voice - Danmarks største stemme' på TV2.
Da L.O.C. endelig fik tid til at slappe, så valgte han at smutte på ferie til de varme lande - uden kæresten vel at mærke.
Læs også: Christiane flytter til Faxe
Den charmerede, 32-årige sanger har netop annonceret på Twitter, at han er ved at pakke tasken og snart vender snuden hjemad.
Når julen er overstået, så er det Christianes tur til at rejse væk. Hun flytter nemlig til Jylland i et par måneder for at være med i forestillingen "Evita" i Holstebro.
Det er dog ikke forbi, L.O.C. kommer til at kede sig, mens hans skønne kæreste er væk. Han får nemlig nok at se til med liveshows på sangprogrammet 'Voice'.
Det ser altså ud til, at 2012 bliver endnu et år, hvor de to arbejdsnarkomaner må kigge langt efter hinanden...