Mary rejser alene hjem
Hoffet bekræfter overfor Seoghør.dk, at Kronprinsesse Mary er taget til Australien på ferie alene.
Besøget "down under" er af privat karakter og vil være af en uges varighed, fortæller Kongehusets kommunikationschef Lene Balleby.
Læs også: Mary vil hellere have gaver end at give
Udover at besøge venner og familie indeholder rejsen også et festlig element i form af veninden Amber Pettys 40 års fødselsdag i Adelaide. Det skriver den australske netsite Women's Day. (link fjernet)
Den vilde slyngveninde har tidligere gjort sig aldeles uheldigt bemærket med rocker-bekendtskaber, nøgenfotos og ikke mindst pinlige fyringer fra diverse job. Det har gjort, at pressen er ekstra opmærksom på forholdet mellem den ordentlige prinsesse og den vilde party-pige - ikke mindst til den kommende fest.
Læs også: Kronprinseparret vil have mere
Kronprinsessens ferie kommer ovenpå en uge, hvor Mary har hygget sig med diverse modeshows i forbindelse med Copenhagen Fashion Week, som hun er protektor for.
Af andre offentlige forpligtelser har kronprinsessen også i ugens løb deltaget i receptioner under den danske flådes 500 års jubilæum.
Se også: Prins Henrik dummer sig igen