Gordon Ramsey: For meget fuck
Alle, der har set kendiskokken Gordon Ramsay folde sig ud på åben skærm i for eksempel 'Ramsays Kitchen Nightmares', ved udmærket godt, at han ikke lægger fingrene imellem.
Især ét bestemt ord bruger mesterkokken flittigt - i alle former for gradbøjninger i øvrigt. Ordet er naturligvis: Fuck.
Men hans landsmænd er godt trætte af Ramsays evige banden, og de kræver det nu stoppet, skriver eb.dk.
For at bevise, hvor galt det står til, har de vrede seere optalt, hvor tit ordet 'fuck' blev brugt i en enkelt udsendelse - og det blev sagt hele 243 gange.
I en enkelt scene sagde Gordon Ramsay 'fuck' hele 37 gange på ikke mindre end 95 sekunder!
TV-stationen har dog ingen planer om at censurere Ramsay - og Ramsay selv har tidligere udtalt, at han dog vil holde op med at bande på skærmen, hvis hans populære show bliver produceret til amerikansk TV.