Rettens dom: Messi må ikke få nye legekammerater
Messi får ingen nye legekammerater i fodboldklubben FC Barcelona før 2016.
Det står nu helt klart, efter den internationale sportsdomstol CAS har afvist den spanske klubs appel.
LÆS OGSÅ: Frække fotos: Cristiano Ronaldos hotte kæreste
Den gigantiske fodboldklub FC Barcelona har nemlig brudt reglerne for beskyttelse af mindreårige spillere - og det går altså ud over kæmpestjernerne Lionel Messi, Luiz Suarez og resten af truppen, som ikke kan få nye holdkammerater i mere end et år.
- Panelet (hos domstolen, red.) har helt specifikt vurderet, at FC Barcelona har brudt reglerne om at beskytte mindreårige fodboldspillere og reglerne om, hvornår spillere kan indskrives på fodboldakademier, skriver CAS i en pressemeddelelse.
LÆS OGSÅ: Nu kommer straffen, Suarez
Det vil sige, at der heller ikke kommer nye ansigter til den spanske storklub i løbet af januar måned, hvor det for alle andre klubber er tilladt at hente nye spillere.
I transfervinduet, som allerede åbner i overmorgen, skal Messi altså ikke regne med at holdet på nogen måder bliver styrket udefra. Det kan i værste fald gå ud over holdets chancer for at vinde trofæer i den indeværende sæson.
LÆS OGSÅ: VM-kommentator amok over Messi
Under appelsagen hentede Barcelona dog megastjernen Luis Suarez fra Liverpool FC for omkring svimlende 700 millioner kroner. Den spanske storklub har altså ikke ligger på den lade side - sandsynligvis fordi de vidste hvilken vej, sagen kunne gå.
Udover transferforbuddet skal FC Barcelona også betale en bøde på lidt under tre millioner kroner.
LÆS OGSÅ: Ronaldo "stjæler" Messis kæreste