Nyheder16. maj 2014

Dansk instruktør: Cannes skal bane vejen

Det var otte stolte instruktører, der torsdag eftermiddag kunne lade sig hylde i Cannes, da deres fire kortfilm blev vist under den årlige filmfestival.
Det er dette trofæ de mange instruktører kæmper om i Sydfrankrig.
Det er dette trofæ de mange instruktører kæmper om i Sydfrankrig.
 Foto: All Over

Mens fire af instruktører er fra skandinavien, er de andre fire udvalgt fra andre lande. Parvis har instruktørerne fundet en idé til en kortfilm og arbejdet intenst på den med det formål, at den skulle have premiere i Cannes.

Forløbet i "Nordic Factory", som det kaldes, har bestået af en intens manuskript idé- og udviklingsfase med umiddelbart efterfølgende filmproduktion. Det har resulteret i de fire kortfilm, der blev præsenteret som et samlet 60 minutters program i Cannes.

Fire nordiske instruktører har således samarbejdet med fire internationale instruktører og været underlagt en række faste rammer, hvad angår selve produktionen og budgettet. De fire hold har haft max. fire uger til at optage og aflevere en færdig film i København, og deres historier er udviklet i forhold til de faste tids- og budgetmæssige rammer.

LÆS OGSÅ: Peter Jackson vil finde det forsvunde fly

For 38-årige Kræsten Kusk har det været lidt af en øjenåbner at få lov at være med i. Han har været partner med argentinske Natalia Garagiola under skabelsen af filmen "Sundays", der har Signe Egholm og Stig Hoffmeyer på rollelisten.

- Jeg må indrømme, at projektet kan mere, end jeg umiddelbart troede. Jeg tænkte, at det ville være en klods om benet at være to instruktører, men da vi begyndte at udvikle ideer sammen, var det faktisk rigtig rart.

- Alle vi har spurgt, har haft lyst til at være med i det. Det hjælper bare at kunne skrive Cannes på det, fortæller han.
Mens toppen af poppen inden for filmbranchen hvert år mødes og kindkysser og drikke rose-vin i den sydfranske by, er det første gang, Kræsten Kusk deltager.

LÆS OGSÅ: Nu bliver Zangenberg TV-stjerne i udlandet

- Det er fantastisk at få lov at prøve. Jeg har aldrig været i Cannes før, så det er helt vildt at få lov at mærke stemningen. Det er ret overvældende, siger han, men lægger ikke skjul på, at han håber, det kan føre mere med sig.

- Jeg tror, det kan betyde flere ting for min karriere. Jeg har fået lov at lave en film mere, og det bliver man altid bedre af. Så har jeg arbejdet meget tæt sammen med en anden instruktør i seks måneder og lært en masse af hende. Hun kommer fra et andet land, hvor de producerer og gør tingene på en anden måde, fortæller han.

LÆS OGSÅ: Frode festede på Amager

- Det betyder også meget, at jeg kan sætte det stempel på mit cv. Jeg kan allerede mærke nu, at folk har været meget mere interesseret fordi den skulle screenes i Cannes, siger han.

Næste projekt kommer til at tage længere tid for ham at realisere.

- Ét af kravene til os har været, at vi ikke havde lavet en spillefilm før, til gengæld får vi nu lov til at pitche en spillefilms-idé for både franske og internationale folk, fortæller Kræsten Kusk.


Newspaq

Sponsoreret indhold