Nicoline Simone: Dømt for narko

Dommen er netop faldet over den 17-årige sanger og tidligere "X Factor"-deltager Nicoline Simone ved Retten i Sønderborg.
Hun stod tiltalt for at have fragtet to kilo kokain fra en parkeret bil og op til hendes ekskæreste i december sidste år.
Nicoline Simone: Nægter sig skyldig
Heldigvis for Nicoline Simone slap hun billigt i forhold til resten af de narkotiltalte. Teenageren nøjedes med et år og seks måneders betinget fængsel.
- Der har vi navnligt lagt vægt på den unge alder, den meget begrænsede rolle, der er rejst tiltale for og dømt for, og at hun er ustraffet, forklarer retten ifølge Eb.dk
Nicolines ekskæreste derimod blev idømt syv års ubetinget fængsel for narkosmugling og -handel. Han lillebror fik fire år, og en kammerat fik et år og ni måneders fængsel.
X Factor-chok: Nicoline Simone i narkosag