Susan K: Aldrig uden kondom
Nogen tror måske, at Susan K er let på tråden og nem at lokke en tur i kanen. De folk vil sikkert grine højt og længe når de finder ud af, at hun er blevet en slags talsperson for Ikke uden kondom-kampagnen.
Susan K mener dog ikke, at der er noget at grine af, for selv om hun er til sex, er hun udelukkende til sikker sex.
- Jeg bruger altid kondom - medmindre jeg har en fast kæreste. Jeg har ikke lyst til at rage et eller andet til mig, siger Susan K til seoghør.dk.
Hun er derfor stolt af, at hun er blevet spurgt om hun vil medvirke i en event, der skal huske de unge på at beskytte sig, når de knalder.
Læs også: Susan K giver sex-råd
Nu glæder hun sig til at fortælle skeptikerne, at hun rent faktisk lever efter de principper, som hun nu prædiker.
- Der er jo ikke rigtig nogen der ved, hvad jeg foretager mig privat og, hvis folk mener, at jeg har haft lidt travlt i den retning, kan de nu høre, at jeg skam er fornuftig, siger Susan K, og nægter hårdnakket, at der kan forekomme en svipser i ny og næ.
- Ikke længere. Det er jeg blevet for fornuftig til, lyder det.
Læs også: Susan K vil også knalde med Charlotte
- Men kan det ikke ødelægge stemningen lidt, når man skal til at fumle med sådan et kondom?
- Jo måske, men det kan jo også ødelægge resten af dit liv, hvis du ikke gør det, siger Susan K, som stadig er single efter det brutale brud med Christian Mohr tidligere på året.
Der var jo lige dengang, hvor Susan K havnede på forsiden af SE og HØR mens hun var på vej ind på en sexklinik for at blive tjekket for diverse kønssygdomme, men heller ikke dengang skyldtes det et glemsomt øjeblik.
- Det var fordi jeg havde haft en kæreste, som jeg ikke var helt sikker på havde opført sig pænt - men det havde han så, siger Susan K.