Nyheder17. juli 2008

Kronprinseparret i Skagen: Kaotisk strandtur

Christian skreg og Isabella fik sand i øjnene, da den royale børnefamilie var på stranden
En ven af familien måtte tage sig af lille Isabella, mens mor og far forsøgte at få Christian til at gå selv
En ven af familien måtte tage sig af lille Isabella, mens mor og far forsøgte at få Christian til at gå selv
 Foto: SE og HØR

Der var en gang, hvor kronprinsen og hans prinsesse kunne nyde lange romantiske gåture på stranden hånd i hånd. De tider er for længst forbi.

Onsdag var hele familien dog alligevel på stranden i Skagen, som de har for vane hvert år i juli, men i år stod festlighederne i den grad i småbørnsfamiliens tegn.

Først hang Isabella på mors arm og Christian fik lov til at sidde på fars skuldre. Da mor ikke længere kunne bære den lille prinsesse, røg hun over i en af vennernes arme og så ville Christian straks over til mor.

Nedsmeltning

Det resulterede i en mindre nedsmeltning, hvor prins Christian hylede og skreg hysterisk.
Skrigeriet bar dog ingen frugt, tværtimod. I stedet tog en tydeligt irriteret kronprins sin søn i armene og gik resolut over mod bilen, med en Christian, der stod som en flitsbue i luften.

Da hele familien var på plads i fars store Audi, som nu i ægte familie-stil har fået boks på taget, kørte de hjemad mod sommerhuset, idyllen ødelagt.

Seoghoer.dk følger kronprinsefamiliens ferie i Skagen. Læs mere imorgen

Sponsoreret indhold