Snyd i For lækker til love
Nu kommer det frem, at det ikke er deltagerne selv, men derimod produktionsselskabet bag programmet, der står for at arrangere de dates, der skal foreviges til reality-showet.
Kort sagt gælder det om, at lave spændende tv fremfor at finde den store kærlighed. Det antyder Ulrik Jørgensen, som er producent på programmet, overfor TVTid.dk.
Læs også: For lækker til love: Min røv har værdighed
- Vi går op i, at de medvirkende selv er med til at arrangere en stor del af det. Men vi kan jo ikke bede de medvirkende om at få adgang til et helt kamerahold, hvis de for eksempel vil en tur i Tivoli. Så al planlægningen foregår i et samspil, fortæller han.
Det er dog ofte ikke deltagerne selv, der finder på at tage i f.eks. Tivoli med deres date. Det er produktionsholdet.
Læs også: Gustav gokker til Lyngvild
- For eksempel skal en deltager måske på en date med en fyr i Næstved, og så går vi lige ind og foreslår, hvor de kan tage hen eller noget, de kan lave, afslører Ulrik Jørgensen.
Den nye sæson af For lækker til love begynder torsdag den 1. september kl. 21.00 på TV3.