Catherine Zeta-Jones: Bange for at gå sukkerkold
Catherine Zeta-Jones, der har to børn med sin mand, Michael Douglas, indrømmer, at hun går amok, hvis hendes måltider ikke står på bordet til tiden.
- Jeg er eller rimelig nem at have med at gøre. Jeg har spillet teater i mange år og er ikke den der forkælede filmstjernetype, men jeg vil gerne vide, hvornår frokosten bliver serveret, indrømmer den yppige stjerne.
- Det er meget vigtigt for mig, fordi jeg begynder at ryste, når mit blodsukker falder. Så hvis jeg ikke får den mad jeg behøver, så bliver jeg hysterisk og opfarende, fortsætter hun.
39-årige Catherine indrømmer også at hendes børn, Dylan, 8, og Cary, 5, ved hvornår de skal holde sig på afstand af deres mor.
- Jeg har opdaget, at jeg faktisk ikke behøver at sige særlig meget, før folk ved hvordan jeg har det. Dem der kender mig kan høre det på tonen i min stemme. Mine unger ved, hvad det betyder, hvis jeg bare løfter et øjenbryn. Jeg er for det meste rar over for alle, men når den er gal er den gal, siger den temperamentsfulde diva.