Nyheder9. december 2009

Backstreet Boys: Våd og kåd nat

90’ernes succesrige boyband slog sig efter gårsdagens koncert i Valby Hallen løs på den københavnske natklub Nasa
Af af
Nick og Howie skyndte sig til deres efterfest, der blev holdt på Nasa
Nick og Howie skyndte sig til deres efterfest, der blev holdt på Nasa
 Foto: Michael Medgyesi

Selv om de efterhånden har nået en vis alder, spilder popdrengene fra Backstreet Boys ikke en chance til at feste. Efter 90'er-boybandets koncert i Valby Hallen turede to af drengene videre ud i det københavnske natteliv. Selv om kalenderen skrev tirsdag, havde natklubben Nasa naturligvis stablet et arrangement på benene for pigebedårerne.

Og Nick Carter og Howie Dorough kunne stadig få de fleste pigehjerter til at smelte. Den lange kø foran Nasa var således smækfyldt med tøser og modne kvinder spændt op til lir. Inde på klubben fik nogle heldige frøkener endda lov til at danse op og ned ad popfyrene, som smilende dansede med og tyllede flere glas champagne og velvoksne drinks.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/se-og-hoer/musik-09/december/backstreetnasatekst-jpg.jpg



Da klokken nærmede sig 2, forlod Nick Carter det reserverede bord, mens Howie Dorough ikke så ud til at ville slippe drinks og damer lige med det samme.

Sponsoreret indhold