Våd aften: Nicklas Bendtner på sexklub
Så har Nicklas Bendtner igen gjort sig uheldig bemærket i de engelske medier. Denne gang med et besøg på en saftig klub i London, hvor fodboldstjernen bor til dagligt med kæresten Julie Zangenberg.
Natten til torsdag valgte boldjongløren således at "fejre" sin klubs 2-0 nederlag mod Bayern München på London-natklubben The Box - der blandt andet er kendt for at huse letpåklædte damer og arrangere sexshows.
Læs også: Zangenberg: Så romantisk er Nicklas
Det skriver engelske Daily Mail.
Nicklas Bendtner forlader The Box i London kl. halv fem og forsøger at undgå at blive fotograferet (Foto: Splash News)
Bendtner forlod den fashionable pub kl. halv fem om morgenen - aftenen forinden havde den danske landsholdspiller set sin klub blive tævet af Bayern München i den første af to kampe i dette års Champions Leages ottendedelsfinale.
Du kan se Bendtner forlade sexklubben på Daily Mails hjemmeside.
Læs også: Ballade-Bendtner amokI november sidste år var han igen på forsider af medierne i England, efter han havde forsøgt at sparke en dør op til et fitness-center. Efter den episode valgte bolddrengen at undskylde for sin opførsel på Instagram:
- Jeg undskylder over for alle naboer og har betalt alle omkostninger. Vi ødelagde ikke andet i bygningen. Sagen er nu lukket med politiet, og jeg fokuserer på aftenens kamp, skrev Bendtner på Instagram.