Rørende billeder: Her tager døende kvinde afsked med sin elskede hest
Disse billeder viser det hjerteskærende øjeblik, hvor en dødssyg kvinde siger et sidste farvel til sin elskede hest.
77-årige Sheila Marsh døde mandag efter at have kæmpet mod kræft i længere tid, men nåede blot timer før din død at møde sin hest Bronwen én allersidste gang, skriver det britiske medie Mirror.
LÆS OGSÅ:Rørende billeder: I dag skal Dukey dø
LÆS OGSÅ: Gribende video: - Vores elskede hund har fået kræft
Den dødssyge kvinde og bedstemor til fire havde spurgt personalet på Wigan Royal Infirmary-hospitalet i Manchester, om de kunne hjælpe hende med at arrangere det helt specielle møde - og det ville personalet gerne. Så de rullede den 77-årige kvinde ud på gaden i en seng, og her ventede hendes elskede hest så.
Og dét sidste møde mellem Sheila og Bronwen blev både fantastisk og hjerteskærende, fortæller Sheila Marshs datter til den britiske avis. Hesten placerede flere gange sin mule helt tæt på dens døende ejer.
- Jeg græd som pisket, og det samme gjorde sygeplejerskerne. Hun (Sheila, red.) elskede sine heste. Hun elskede alle dyr. Hun havde seks heste, tre hunde, tre katte og andre dyr, siger datteren, den 33-årige Tina.
- Min mor døde efter et par timer. Mødet betød meget for hende, sagde Tina.
Bronwen og Sheila siger farvel (Foto: Instagram)
Et sidste farvel mellem to, der holder af hinanden (Foto: Instagram)