Macaulay Culkin: Er han far til Blanket?
I går blev de amerikanske medier oversvømmet med det seneste rygte om, hvem der er far til Michael Jacksons yngste barn Blanket - der i virkeligheden hedder Prince Michael II.
Taler rygtet sandt, er det barnestjernen Macaulay Culkin, kendt fra "Alene hjemme"-filmene, som Blanket burde kalde for "daddy".
Den i dag 29 år gamle Culkin blev nære venner med Jackson, da han i 1990 slog igennem i den første "Alene hjemme"-film. Året efter medvirkede han i musikvideoen til "Black or White", og han overnattede flere gange på Neverland-ranchen.
- Så mange navne har været nævnt som mulige fædre, og dette er måske det skøreste indtil videre. Men Jackson og Culkin var bedste venner. Han var en af de få personer, som Jackson virkelig stolede på, og Macaulay skuffede ham aldrig, siger en kilde og fortsætter:
- I virkeligheden idoliserede Jackson ham - det er også grunden til, at han bad Macaulay donere sin sæd. Jeg tror, at Jackson inderst inde altid ønskede, at Macaulay var hans søn. At skabe Blanket var så det næstbedste.
Macaulay Culkin er gudfar til Jacksons 2 ældste børn - og altså muligvis mere til den yngste.