Sara-Maria fra "Forbrydelsen": Bille er klar til baby

Søndag aften kender vi hende som Rosa Lebech, der har en affære med statsministeren i "Forbrydelsen".
Privat er den eneste affære, hun har, med sin mand, instruktøren Bille August.
Bille August: Far til otte
Den har varet foreløbigt varet i ti år og har båret frugt i form af datteren Amaryllis på ni og sønnen Albert på syv år. Og snart kommer der endnu et barn som bevis på kærligheden mellem Sara-Marie Maltha og Bille August. Men hun er 40, og han er 63 år gammel.
- Selvfølgelig har alderen været inde i vores overvejelser. Men Bille er helt klar. Mentalt er han meget der, hvor jeg tror, han gerne ville have været som far for 30 år siden (Bille har i forvejen fem børn fra tidligere forhold, red.).
Billes motiv for at ville have flere børn er jo heller ikke på nogen måde at udødeliggøre sig selv. Han gør det af glæde til livet. Han synes, han har fået en chance til, tror jeg, fortæller hun i et interview med ugebladet Søndag.
Og hun fortsætter.
- Og helt ærligt. Bille har jo ikke ligefrem sat sig i otium-stolen, vel? Der gider han da ikke sidde! Og jeg havde heller ikke involveret mig med ham, hvis han var sådan. Sat og træt, slår hun fast i interviewet med Søndag, hvor du også kan læse, hvad Sara-Marie Maltha gør hvert år til sin fødselsdag (link fjernet).
Sara-Marie Maltha har termin i januar.
Bille August: Hemmeligt rådhus-bryllup