Helle Thorning: Jeg bliver rigtig ked af det
Når man er landets mest magtfulde person i sin egenskab af statsminister, ligger det implicit i stillingen, at man besidder en udsat post.
Der kommer megen kritik af ens politik, men så sandelig også af ens person, når man er så offentligt kendt et menneske som Helle Thorning.
Det taler hun ud om i gratismagasinet Lime, som bl.a. fås i alle Netto-butikker.
- Jeg bliver rigtig ked af det, når det går ud over min familie og særligt mine børn, for de er bare børn, som bliver fanget i et voksenspil.
Det kan godt være, jeg er statsminister, men jeg er også mor og kone, og jeg ville ønske, den del af mit liv kunne få lov at være i fred.
Det er en høj pris at betale for mit job, det må jeg sige, fortæller Helle Thorning til magasinet.
Helle Thorning: Besat af Botox
Og hun fortsætter:
- Det er rigtig hårdt for mig, når det går ud over dem, at jeg har det job, jeg har. Vi tackler det som familie ved at snakke om det igen og igen og prøve at se det sjove i, at vores liv er så interessante, at det kan trække overskrifter.
For nok er jeg statsminister, men vores liv derhjemme er fuldstændig lige så almindeligt som alle andres, lyder det fra Helle.