Paradise-Rasmus: Jeg kunne være død
Den jyske charmør legede med sit helbred, da han gav den gas med sprut og fester i "Paradise Hotel".
Blot 3 måneder inden Rasmus første gang tjekkede ind på hotellet, blev han udskrevet fra hospitalet med en overbelastet bugspytkirtel.
Læs også: Paradise-Rasmus: Det var god sex
- Jeg havde lige fået advarslen fra min læge, da jeg første gang var med i programmet. Lægerne sagde, at jeg kunne risikere at dø, hvis jeg fortsatte med at drikke, fortæller han til Ekstra Bladet.
- Jeg får det skidt, når jeg i perioder drikker rigtig meget. Jeg får voldsom hjertebanken, og mit hoved bliver knaldrødt og blusser helt op, uddyber han.
Læs også: "Paradise Hotel": Hvem er hottest?
Det har betydet, at Rasmus efter at være kommet hjem til Danmark igen har trappet lidt ned på alkoholen. Hvor han før kunne tømme 2 flasker Jack Daniel's-whisky på en aften, nøjes han nu med 1.
- Man skal være stærk og kunne sige fra, og det har jeg bestemt ikke været god til det sidste halve år.