Paradise-Peter: Løfter arven
Denne sæsons "Paradise Hotel" var knap nok skudt i gang, før årets knaldekonge blev udråbt og fik tilnavnet "Ulven Peter" og dermed sin egen kendingsmelodi. Nemlig Peter Bellis sang af samme titel fra 1966.
Læs også: Paradise-Peter: Det var ikke prostitution
Forleden var Paradise-Peter gæstevært i DR-programmet "Boogie" og her var den ægte "ulv" troppet op for at se, om Paradise Hotels største kvindebedårer kan leve op til titlen.
Peter Belli blev spurgt om han synes at den unge Peter kan leve op til at være ulven.
- Ja, det synes jeg. Nu har jeg set flere afsnit af programmet, og Peter er jo en populær fyr. Han er en god dreng synes jeg! Og det var sjovt at se, hvor røde ører han fik, da Amalie kom tilbage, sagde Peter Belli.
Peter blev glad og overrasket, da han mødte sit store idol Peter Belli i "Boogie" (Foto: DR)
Læs også: "Paradise Hotel": Hvad nu Peter?
Den erfarne storscharmør havde en signeret plade med til sin unge lærling med påskriften "Til den lille ulv fra den store ulv."
- Det var konge! Jeg er jo stor fan af Peter, jeg synes, han er kanon!, lød det fra den driftige Paradise-Peter.
Gense en af Peter og Amalies hyrdetimer