René Dif slås med kæmpegæld
Nøglerne til René Difs næste Ferrari er langt uden for rækkevidde at dømme efter det seneste regnskab for popidolet og chipssælgeren Rene Difs anpartsselskab Dif Holding.
46-årige René Dif skylder nemlig banker og andre kreditorer næsten 11 mio. kroner.
René Dif kunne vælge at betale noget af sin gæld, hvis han solgte nogle af de værdipapirer, rettigheder og andre værdier, som han ifølge regnskabet har for over syv mio. kroner af.
LÆS OGSÅ: René Dif skal skilles
Det ændrer ikke ved, at Dif Holdings nettoformue skal skrives med røde tal, idet den er negativ: minus 3,5 mio. kroner.
Dif skylder med andre ord 3,5 mio. kroner, når alt gøres op.
René Dif (th.) og resten af Aqua i 1997 (Foto: AOP)
Indtægterne i holdingselskabet har i 2013 været ganske sparsomme, og ligesom i 2012 bliver resultatet et underskud i nærheden af 2,4 mio. kroner.
LÆS OGSÅ: Mundgodt fra René Dif
René Dif og sundhedscoachen Rikke Maija fortalte i maj måned verden, at de skulle skilles.
Det skete nogenlunde samtidig med, at René Dif lancerede René Dip og Chips, som smager forrygende men ikke er specielt sunde.
Måske kan René Dip og Chips hjælpe popstjernens bankkonto til at blive lige så fed, som den var i de gyldne Aqua-dage.
LÆS OGSÅ: Dif indrømmer løgn