Medina: Angrebet med æg

Rockstjerner er vant til at piger kaster deres trusser op på scenen. Den danske popprinsesse Medina bliver overdænget med æg.
Under en gratiskoncert i Ishøj lørdag eftermiddag begyndte en flok drenge at kaste æg mod sangsilden. Medina tog dog bladet fra munden og skældte rødderne ud fra scenen.
Læs også: Medina: Se min nye kæreste (link fjernet)
- Der er nogen, der er blevet dårligt opdraget derhjemme. Og jeg synes, at det er rigtig rigtig respektløst overfor dem, der er kommet for at have det godt, og at I så fucker det op på den måde. Det er fair, at I ikke kan lide min musik, og at I er kommet for at kaste med fucking rådne æg, eller hvad det er for noget. Men de forældre, der har jer, de skulle skamme sig! I skal ikke ødelægge det for os, der har det godt og er glade. Det er en fucked up opførsel! råbte hun fra scenen. Det skriver lokalavisen.dk (link fjernet)
Læs også: Medina: Tolv kilos overvægt
Medina blev heldigvis ikke ramt og genoptog kort efter koncerten, hvor publikum jublede over hendes konsekvente håndtering af episoden.